Huseftersyn

Tilstandsrapport, el-installationsrapport og energimærke.

En tilstandsrapport beskriver tilstanden på jeres ejendom. Når der foreligger en tilstandsrapport og en el-installationsrapport, kan køber tegne ejerskifteforsikring. Det frigør jer som boligsælgere for ansvaret for skjulte fejl og mangler.

En el-installationsrapport oplyser, i hvilket omfang en bygnings el-installationer er funktionsdygtige og lovlige.

Energimærket viser, hvordan ejendommens energiforbrug er og giver overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at udføre. Det er et krav, at en ejendom energimærkes, når den sælges eller udlejes. Vi foretager også energimærkning af større boligejendomme eller virksomheder.

Vi er konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med, hvis du bestiller via forsikringsselskab eller mægler – og garanterer naturligvis samme kvalitet.

Online henvendelse – uforpligtende

Kontakt os for at høre nærmere

Hvordan foregår det?

  • I kontakter os, lige inden/når I sætter jeres bolig til salg. Hvis I har rapporterne, inden ejendommen sættes til salg, er der et bedre grundlag for en korrekt prissætning på ejendommen.
  • Vi aftaler et tidspunkt for besigtigelse af ejendommen.
  • Vi sender mail med bekræftelse af aftalen og beder om oplysninger om ejendommen. Har I spørgsmål til processen, er vi altid klar til at give råd og vejlede.
  • Vores byggesagkyndige kommer ud og gennemgår ejendommen.
  • Hvis I også skal have el-installationsrapport, gennemgår den el-installatør, vi har fast samarbejde med, også ejendommen
  • Der udarbejdes en tilstandsrapport/et energimærke/en el-installationsrapport, evt. alle 3.
  • I modtager rapporterne, og der faktureres derefter.
  • Hvis du har valgt en ejendomsmægler, fremsender vi også de udarbejdede rapporter til vedkommende.
  • Sælger og køber (og mægler) kan altid ringe, hvis der er spørgsmål til rapporterne.